Bivirkninger ved akupunktur
(sponsoreret indhold)
Det er kun yderst sjældent, at man oplever alvorlige bivirkninger ved akupunktur og alle kan i udgangspunkt behandles, da akupunkturbehandlingen kan bruges samtidig med medicin og andre former for lægeordineret behandling. Dog kan der være en forstørret risiko for, at du vil bløde en smule i forbindelse med nåleudtagningen, hvis du tager blodfortyndende medicin.
Danske akupunktører anvender som udgangspunkt altid sterile engangsnåle, hvilket forhindrer infektioner og overførsel af sygdom med inficerede nåle fra tidligere patienter.
De fleste patienter vil opleve en virkning fra behandlingen kort tid efter, afhængig af lidelsen. Akupunkturpatienter, der modtager smertelindrende behandling, oplever ofte lindring straks efter første behandling og en blivende effekt efter få behandlinger. Kroppen viser på den måde en respons til behandlingen, men da akupunktur netop forsøger at rette op på energimæssige skævheder, vil du også opleve mindre “modreaktioner” fra kroppen. Dine symptomer kan i starten af behandlingsforløbet derfor blive kortvarigt forværret, men dette skal således opfattes som en helt naturlig del af behandlingen.
De forskellige bivirkninger vil normalt forsvinde igen efter kort tid, og man skal ikke opfatte dem som farlige, da de blot betyder, at kroppen renser ud. Nålene frigiver affaldsstoffer, så sørg for at drikke rigeligt med vand for at skylle systemet godt igennem i tiden efter behandlingen.
Under selve behandlingen oplever nogle patienter følgende bivirkninger:
· En “tung” følelse eller en følelse af at varme og kulde strømmer gennem kroppen.
· En snurren eller ømhed i det område, hvor nålene placeres.
· At maven rumler og knurrer og at der er uro i tarmene
Efterreaktioner på behandlingen (Oftest forsvinder disse i løbet af et døgn):
· Mindre røde eller blå mærker efter nålene
· Svedture
· Hovedpine
· Træthed og udmattelse
· Svimmelhed
· Stærk lugtende urin og afføring
· Mindre end 1 % af alle patienter oplever såkaldt “nålesyge”, som minder om køre- eller søsyge.
Sørg for at spørge din behandler, hvis du får stærkt ubehag efter behandlingen. Alle kan reagere forskelligt.
Nogle oplever også en følelsesmæssig reaktion på akupunkturen, både under behandlingen og efter. Forklaringen er, at du sænkes ned i en dyb tilstand af afslappelse, hvilket kan åbne op følelser, som du måske holder på afstand eller undertrykker i det daglige.