Hvad er akupunktur?
Om teorien bag akupunktur
(sponsoreret indhold)
Akupunktur hviler på den traditionelle kinesiske medicins teori om, at der i kroppen flyder to slags energi, yin og yang, som tilsammen udgør den mere overordnede energi chi, også kaldet livskraften. Yin og yang hviler på et princip om, at alt har sin modsætning og at alting også bærer sin modsætning i sig. Det velkendte sort-hvide symbol illustrerer dette ganske poetisk, da både den sorte og den hvide side bærer den modsatte farve i sig som “øje”. Yang er det positive princip, der stimulerer og trækker sig sammen, mens yin er det negative princip, det passive og udvidende.
Menneskets krop trives i balancen mellem disse to – tænkt blot på forholdet mellem hjertekarsystemet, som vi i høj grad har magt til at påvirke gennem vores fysiske aktivitetsniveau og humør, og fordøjelsessystemets mere autonome processer og bevægelser. Helbredet afhænger af disse tæt samarbejdende systemer, og hvis ikke balancen mellem de to principper opretholdes, opstår der ubalancer, som kan føre til sygdom.
Ved sygdomstilfælde og ubalancer bliver punkterne smertefulde ved tryk, og således kan akupunktøren i samarbejde med patienten finde frem til et overordnet sygdomsbillede. Et andet vigtigt led af kortlægningen af patientens krop er at akupunktøren mærker de forskellige pulse på arterien lige over håndleddet, da pulsene ændrer spænding og intensitet under diverse sygdomstilstande. Der skal en erfaren akupunktør til at kende de små forskydninger i dette billede, da der kan være overvældende mange variationer, som peger på hvilke meridianer, der skal bringes i balance.
Se denne video for en kort introduktion til akupunktur og den traditionelle kinesiske medicins principper (på engelsk):