Historien bag akupunktur

(sponsoreret indhold)

Det siges, at akupunktur blev opdaget i Kina for flere tusind år siden, da soldater, der var blevet såret med pile, pludselig kom sig fra lidelser, de havde haft i årevis. Herefter begyndte de kinesiske vismænd og læger at udforske hvor og hvor dybt, de skulle stikke nåle gennem huden, før at der over tid kom en effekt. De allertidligste skriftlige kilder som beskriver akupunktur går mange årtusinder tilbage til den såkaldte Nei Ching-samling på 18 bind, som tog flere århundreder at færdiggøre. Første del af samlingen er medicinteori, mens anden del er behandlingsterapi.

Væsentlige dele af den traditionelle kinesiske lægekunst forbliver den dag idag baseret på disse mere end 2000 år gamle bøgers lære om behandling såvel som forebyggelse af sygdom, og den omfatter alt fra akupunktur og diætbehandling til massage og forebyggende behandling med urtemedicin og motion.

I Vesten kendte vi intet til kinesisk medicin før 1600-tallet. Her blev de første jesuitiske missionærer, der af Ludvig den 14. var blevet sendt til Peking, optaget af Østens lægekunst. Da missionærerne vendte tilbage til Europa, begyndte de at udbrede deres nye viden, og det var dem, der opfandt ordet akupunktur, fra det latinske acus (nål) og punctura (punktur).

Akupunktur har som alternativ og supplement til den vestlige medicin og kirurgi vundet stor udbredelse, særligt efter at elektroakupunkturen gjorde det muligt at måle nedsatte elektriske modstand i huden over akupunkturpunkterne. Allerede i 1958 begyndte man at eksperimentere med akupunktur som smertelindring efter operationer, da man på den vis kunne undgå bivirkningerne ved medicin. Resultatet var så godt, at man udvidede forsøgene til at lokalbedøve med akupunktur, og i Kina og andre steder i Østen er akupunkturbedøvelse en helt normalt del af alt lige fra mindre operationer og tandudtrækning til større kirurgiske indgreb på fx halskirtler, i maveregionen og på lemmerne. Patienten føler ikke smerte og kan tilmed med fordel kommunikere med lægen og svare på dennes spørgsmål, så operationen forløber med større succes.

I anden halvdel af 1900-tallet vandt akupunkturbehandling udbredelse i særligt Frankrig og Tyskland, og i 70’erne etableredes de første officielle akupunktøruddannelser i England og USA. Herhjemme i Danmark blev akupunktur for alvor anerkendt som behandlingsform, da en landsretsdom i 1987 stadfæstede, at ikke-lægeuddannede personer lovligt kunne praktisere akupunktur sålænge, at der foreligger en supervisionsaftale med en læge. Fra den 1. januar 2007 blev det tilladt alle, såvel personer med som uden autorisation, at benytte nåleakupunktur i behandlingsmæssigt øjemed. (Lov nr. 451 af 22. maj 2006).